Sitemap


Motivations analyser

Motivation til at udføre et bestemt job kan være vigtigere end både personligheden og evnerne.

Derfor er der nogle virksomheder, der ønsker at teste kandidatens arbejdsmæssige motivation inden ansættelsen.

Når vore basale overlevelsesmæssige behov er tilfredsstillet, motiveres vi af aktiviteter, som vi nyder for deres egen skyld.

Motivationsanalyser er udarbejdet således, at den personlige motivation kan fremlægges på en struktureret og praktisk måde.

Motivation i forhold til en karriere kan f.eks. måles i The Two Factor Motivation Questionnaire (2MQ).

Her stilles spørgsmål om, hvilke aktiviteter du holder af at udføre og hvilken type job, der appellerer til dig.

Tolkning af testen:

Når du har besvaret spørgsmålene om, hvilke aktiviteter du holder af at udføre, og hvilken type job du foretrækker, vil svarene lægges sammen og føres ind i en motivationsgraf, der indikerer en række motivationspræferencer.

De forskellige motivationsfaktorer kan f.eks. udgøre:

Litterær, kreativ, social, leder, forsker, praktisk eller administrativ.

Der vil være knyttet bestemte karakteristika og bestemte jobtyper til de forskellige motivationsfaktorer.

Hvis du f.eks. scorer højt på den sociale motivationsfaktor, vil job som læge, psykolog, sygeplejerske, jordemoder og plejehjemsassistent være noget, du er højt motiveret for.

Motivationsanalyser

Af forskellige anvendte motivationsanalyser kan nævnes:

PA Perference Inventory (PAPI) som vurderer individets foretrukne roller og motivationsfaktorer i arbejdsmiljøet. Occupational Personality Questionnaire, Values and Motivation Inventory (VMI). Inventory of Management Competences (IMC), der primært anvendes inden for lederudvælgelse og udvikling.